Medlemmer
...............................

 

 

 

Skive Bigband

swingende jazzmusik

 

 

Sommerjazz i Skive Anlæg
5. august 2012

 
 

- med sangsolist Katrine Grubak Schmidt

Sommerkoncerterne i Skive Anlæg, der er arrangeret af Otto Lindum, præsenterede traditionen tro igen i år Skive Big Band på eventyrscenen i anlægget. Sangsolist i år var den unge Katrine Grubak Schmidt, som efter 2. år på MGK-uddannelsen (Musikalsk Grundkursus), nu er blevet optaget på Det Jyske Musikkonservatorium i Ålborg, hvor hun fortsætter sangstudierne.

Til sommerens koncert havde dirigenten Otto Lindum sammensat et alsidigt program. Foruden kompositioner og arrangementer fra Glen Millers, Duke Ellingtons og Count Basies standardrepertoirer, kunne man høre solisten Katrine Grubak Schmidt, synge nogle af de såkaldte jazz-standards. Endvidere præsenterede hun swingklassikeren "Frim Fram Sauce", - hvor hun i sin sang er blevet inspireret af den canadiske pianistinde og sanger, Diane Krall. Endvidere hørte man bl. a. "Summertime" af George Gershwin samt "For Once In My Life" og Frank Sinatra-nummeret "Fly Me To The Moon

Senere i koncerten spillede Skive Big Band et par Ole Kock Hansen arrangementer: "En Sjömann Ælskar Havets Våg" og det brasiliansk inspirerede nummer: "Bachianas Brasilleiras No. 4". Guitaristen og sangeren Frank Riisgaard sang reggae-klassikeren: "Don't Worry, - Be Happy"".

Orkestrets besætning er: 4 trompeter, 4 trækbasuner, 5 saxofoner og en rytmegruppe som består af piano, guitar, kontrabas og trommer. I flere af numrene som spilles ved koncerten, var der lejlighed til at høre flere af musikerne som solister. Og fra repertoiret "Jazz på Dansk", hørte vi et potpourri af Leo Mathiesen-melodierne "To Be Or Not To Be" og "Take It Easy Boy Boy", - arrangeret af Otto Lindum og med Frank Riisgaards sang.