Medlemmer
...............................

 

 

 

Skive Bigband

swingende jazzmusik

 

 

Julejazz i Glyngøre
18. december 2017 kl. 19.00

 
 

- med sangsolist Caroline Fjerbæk Olsen og dirigent Jørgen Lorenzen

This Christmas og Yesterdays

Skive Big Band med dirigent Jørgen Lorentzen i spidsen er igen i år klar med en spændende julekoncert i Kassehuset i Glyngøre mandag aften 18. december.

Sangsolisten er bandets faste vokalist, den dygtige og velklingende Caroline Fjerbæk Olsen. Hun er bare 19 år, men har en fantastisk sans for jazz og har da også vundet det rytmiske solist-legat i sang og sangskrivning ved uddelingen af Skiveegnens Musiklegat 2017.

Orkestret øver hver anden tirsdag i Skive Musikskole, hvor dirigent Jørgen Lorentzen står for instruktion og musikvalg. Lorentzen, der kommer fra Nykøbing Mors og er velkendt i musikkredse, har med sin altid sikre fornemmelse for god jazz selv sammensat aftenens program.

- Vi spiller musik af bl.a. Niels Jørgen Steen, Oliver E. Nelson og George Michael og får heldigvis også lejlighed til at lufte helt nyindstuderede numre, oplyser dirigenten.

Bandet er selvfølgelig i julestemning, og musikerne serverer nogle flotte arrangementer af kendte julemelodier, som f.eks. »Last Christmas«, »Merry Christmas Baby« og »Jingle Bell Rock« - alt sammen i sædvanlig lækker swingindpakning.

Skive Big Band har den klassiske besætning: Fire trompeter, fire basuner, fem saxofoner og en rytmegruppe med piano, guitar, bas og trommer.

- Så tag et hvil fra juletravlheden, gaveindkøbene og småkagebagningen. Kom ind i Kassehuset i Glyngøre og bliv forkælet med swingende musik.

Billetter sælges ved indgangen.