Medlemmer
...............................

 

 

 

Skive Bigband

swingende jazzmusik

 

 

Jazz i Skive Anlæg
27. september 2020 kl. 14.00

 
 

- med sangsolist Camilla Harrits Sørensen og dirigent Christian Wallmann-Høeg

 

Skive Big Band var igen i år klar til koncert i Skive Anlæg Bandet afslutter en meget kort og anderledes sæson af søndagskoncerter med swingende jazzmusik søndag eftermiddag d. 27. september.

Vi kan med glæde præsentere en perlerække af god musik med bandets nye dirigent Christian Wallmann-Høeg i spidsen og med vores dygtige unge sanger Camilla Harritz Sørensen som vokalist.

Christian Wallmann-Høeg er konservatorie-uddannet basunist, har spillet i Prinsens Musikkorps i 35 år og fra 1988.1996 tillige været en del af hornsektionen i rockbandet TV2 med adskillige pladeindspillinger i rygsækken. Han har som den første i Danmark gennemført en "Master" i militærmusik og gennem 15 år dirigeret orkestre i forskellige genre.

Skive Bigband er rigtig glade for at have Christian ved roret, og han har med sikker sans for jazzmusik sammensat koncertens program.

Programmet for koncerten omfatter blandt andet musik fra James Bond anno 1967 og 2012, Ray Charles, Thad Jones og meget , meget mere.