...............................

 

 

 

Skive Bigband

swingende jazzmusik

 

 

 

Skive Big Band er et 16 mand stort swingende jazzband, som har den klassiske bigband-besætniug: 4 trompeter, 4 basuner og 5 saxofoner bakket op af en rytmegruppe, som består af piano, elektrisk guitar, kontrabas og trommer. Det står under ledelse af Jørgen Lorentzen.

Bandet har fungeret i over 15 år og er godt sammenspillet og har i årenes løb været på scenen bag en række kendte solister: tenorsaxofonisten Jesper Thilo, den verdensberømte Niels Henning Ørsted Pedersen, basunisten Torolf Mølgaard samt jazzviolinisterne Finn Ziegler og Bjarke Falgren.

Skive Big Band har også arrangeret og medvirket ved koncerter med kendte vokalister. Eksempelvis Etta Cameron, Bobo Moreno, Kurt Ravn og Trine Gadegaard, m. fl.

Det swinger

Det righoldige repertoire indeholder swingende melodier og arrangementer, som de legendariske big bands: Count Basie, Duke Ellington og Glen Miller har gjort kendt.. Der er en række interessante arrangementer af kendte amerikanske arrangører som Sam Nestico, Jeff Taylor og Thad Jones og den danske jazzpianist Ole Kock Hansen.

I en lang årrække har bandet fået instruktion af pianisten og arrangøren Ole Kock Hansen, der er kendt fra DR Big Band, som han har ledet i en årrække. Ole Kock er også kendt som pianist fra sit samarbejde med Niels Henning Ørsted Petersen, Tv-udsendelser og CD-indspilninger med en lang række internationale jazzkunstnere. Hans indflydelse på Skive Big Band har højnet bandets kvalitet.

Skive Big Band er et band som swinger. Ved flere lejligheder har orkestret spillet til dans. Er med hvert år ved den traditionsrige 3. G-Gallafest på Skive Gymnasium.

Musikerne er professionelle musikere, musikskolelærere og erfarne jazz-amatørmusikere. Øveseancerne finder sted i Skive Musikskoles lokaler, Resenlund i Skive.

Skive Big Band kan engageres til koncert, til store events - til receptioner eller byfester. De honorarer som orkestret får for sin optræden går til køb af professionelle instruktører, node-arrangementer samt udstyr og transport. Musikerne medvirker uden at modtaget honorar.

Orkestrets kontaktperson er Rikke Henriksen tlf. 2527 1332
E-mail kontakt@skivebigband.dk

Logo og div. billeder kan hentes herunder i høj opløsning.